Oak Acids™- et Aquawildlife produkt Mange akvarister, der holder fisk i blødt vand, har brug for at kunne kontrollere vandets surhed. Som udgangspunkt er almindeligt postevand gennemsnitligt alkalisk med en pH på over 7,5. Regnvand og osmosevand er oftest pH neutralt pH 7,0 med et lavt indhold af karbonater, som kalk og magnesium. Disse vandtyper kan derfor forsures yderligere. Surt vand er bakteriefrit vand - bakterier er den største årsag til mistrivsel for vore akvariefisk! Langt de fleste akvariefisk fra tropisk regnskov lever i flod- og søvand med en pH på under 6 og helt ned til 3,5 ! Vand, der er så surt er et yderst hostilt fjentligt miljø for bakterier og parasitter. Du ville kunne drikke af Rio Negro's tilløb uden risiko for et mave-onde. Jeg har gjort det mere end én gang. I generationer har akvarister brugt tørv, spagnum og uorganiske syrer til dette formål. Specielt anvendelsen af koncentreret citronsyre, fosfor- eller saltsyre kan være problematisk med for store udsving og udfældning af karbonaterne kalcium og magnesium, der gør vandet mælket og uigennemsigtigt. Processen æder samtidig den frie ilt i vandet. Andre muligheder er tørv og spagnum, som kan opblødes og indsættes i filterfunktionen, men som har en begrænset virkning, der aftager i takt med, at det nedbrydes. Dertil frigives store mængder huminske farvestoffer, der farver vandet meget og en lang række organiske forbindelser, som fremmer uønsket algevækst. Oak Acids er et naturligt ekstrakt af primært tanniner og tanic syre fra hårdttræ som Eg, Elm og Valnød. Tannin sammentrækker proteinkæder. Du kender tannin fra rødvine som opleves meget tørre i munden. Tannin og tanic syre går ikke i forbindelse med karbonater som kalcium og magnesium og der kommer derfor ikke en markant mælkehvide udfældning og iltsvind, som du ville opleve med uorganiske syrer. Oak Acids farver ikke akvarievandet og påvirker pH stabilt ved korrekt dosering. Produktet indeholder samtidigt både feritter, tanniner, huminer og fulvicsyrer, som er vigtige for fiskenes metabolisme. Oak Acids er fremragende til forsuring af regn- og osmosevand, men kan også anvendes til postevand, dog skal der påregnes øget dosering! Almindeligt postevand med en gennemsnitlig totalhårdhed på gH 18 skal tilsættes 10 ml Oak Acids pr 100 liter vand for at sænke pH med 0.25. Har du brug for en betydelig sænkning af pH, fra f.eks 8 til 6, så skal du være opmærksom på at udfældning af karbonater ikke kan undgåes. Tilsæt Oak Acids løbende over en uges tid til du når pH 6. Dit akvarievand vil blive lidt uklart i en uges tid efter, hvorefter pH vil sætte sig på ca. 6,5! Vandets ledningsevne/hårdhed vil oftest være halveret. Du kan nu fortsætte yderligere tilsætning af Oak Acids til du når pH 6. Der kan dog være lokale forhold, som gør at dosis skal være anderledes. Du bør ikke sænke vandets pH med mere end 0,25 pr dag, hvis du har fisk i akvariet. Hvis du vil vide mere om relationerne mellem gH, kH og pH KLIK HER! og er du interesseret i mere viden om vandpleje, så har vi en artikel om "Vandene i Amazonas" OBS ! Oak Acids er primært en naturlig syre, som du skal omgås med den forsigtighed som produktet er klassificeret efter og iagttage de samme forholdsregler, som hvis det var en uorganiske syre. Hos en dansk garagebutik finder du meget vildledende et produkt, som også kaldes "Oak Acids" og tilmed påberåber sig de samme egenskaber. Du vil sågar finde enslydende tekstforklaring kopieret fra vores produktdokumentation her. Men, det er ikke det samme! Vort OAK ACIDS er langt kraftigere og den seneste version 3.0 med et betydeligt øget indhold af tannin. Det ved vi og det kan vi dokumentere! Vi har gennem mange år udviklet, fremstillet, flasket og eksportere OAK Acids efter en gennemprøvet og testet opskrift, der løbende er blevet optimeret i samarbejde med erfarne akvarister ud over hele Europa. |